Gå til indhold

Sortér rigtigt - det gør en forskel!

Renovation

1. september 2025

♻️ For at passe på både miljøet og medarbejdernes sikkerhed er det vigtigt, at affald kommer det rigtige sted hen. Vi oplever med jævne mellemrum at farligt affald ender i jern- og metalaffaldet. 

Når dette sendes videre fra genbrugsstationerne til genbrug, risikerer vi fremadrettet at blive pålagt ekstra omkostninger til bortskaffelse, hvis der findes farligt affald heri. Det skal vi alle gøre en indsats for at undgå.  

🚫 Husk derfor:

Trykflasker og lithiumbatterier må aldrig afleveres sammen med jern og metal. Det kan skade miljøet, ødelægge maskinerne og udgøre en risiko for vores medarbejdere.

✅ Sådan gør du:

·         Jern og metal: I jern- og metalcontaineren

·         Lithiumbatterier: På genbrugsstationen i den særlige batteribeholder

·         Trykflasker: Afleveres særskilt på genbrugsstationen ved farligt affald

Hvor findes lithiumbatterier?

Lithiumbatterier findes i mange af de ting, vi bruger i hverdagen, det kan være svært at gennemskue hvor, nogle eksempler er nævnt nedenfor:

🔋 Elektronik og gadgets

·         Mobiltelefoner og tablets

·         Bærbare computere

·         Powerbanks

·         Smartwatches og høretelefoner

·         E-cigaretter

🚲 Transportmidler og udstyr

·         Elcykler, el-løbehjul og hoverboards

·         Fjernstyrede biler, droner og legetøj

·         Elværktøj (skruemaskiner, hækkeklippere m.m.)

📷 Hobby og husholdning

·         Kameraer og videoudstyr

·         Trådløse højtalere

·         Robotstøvsugere og andre små husholdningsapparater

⚠️ Kendetegn

·         Lithiumbatterier er ofte genopladelige (Li-ion eller Li-polymer).

·         De kan sidde indbygget i udstyr, men findes også som løse batterier i mange størrelser.

Er man i tvivl kan man altid spørge en medarbejder på genbrugsstationen, eller kontakte kundeservice – vi hjælper dig gerne.

Læs mere om lithiumbatterier her: Litiumbatterier er farligt affald

Del artikel

Relaterede nyheder