
Bestyrelsen i FFV Energi & Miljø A/S har ansat Brian Seeberg som ny administrerende direktør med tiltrædelse den 1. april 2026.
Stillingen har været opslået, og bestyrelsen har haft mange kvalificerede ansøgere.
”Vi har haft et stærkt og bredt ansøgerfelt med mange dygtige kandidater. Efter en grundig proces har bestyrelsen vurderet, at Brian Seeberg er det bedste match for FFV Energi & Miljø. Han har den rette kombination af ledelseserfaring, sektorindsigt og forståelse for den særlige rolle, vi har i Faaborg-Midtfyn Kommune som kritisk forsyning og en del af den samfundsvigtige infrastruktur” siger Hanne Christensen, bestyrelsesformand i FFV Energi & Miljø A/S.
Brian Seeberg har mangeårig erfaring med ledelse inden for energi- og forsyningssektoren. Han kommer senest fra en direktørstilling i det offentligt-private partnerskab ProjectZero i Sønderborg Kommune og har tidligere været divisionsdirektør i energikoncernen Verdo samt haft en lang lederkarriere i rådgivningsvirksomheden COWI.
Ansættelsen sker som led i et planlagt direktørskifte, efter at nuværende administrerende direktør Christian Møller tidligere har meddelt, at han fratræder sin stilling i april 2026.
”Der er lagt vægt på at sikre kontinuitet og stabil drift. Brian Seeberg vil passe godt ind i organisationen og i det samarbejde, der er afgørende for en forsyningsvirksomhed med ansvar for kritisk infrastruktur” tilføjer Hanne Christensen.
Christian Møller fortsætter som administrerende direktør frem til sin fratræden og vil sammen med bestyrelsen og Brian Seeberg sikre en god og struktureret overgang.
Brian Seeberg udtaler:
”Jeg ser meget frem til at tiltræde som administrerende direktør i FFV Energi & Miljø. Virksomheden har en vigtig rolle i den lokale forsyning og i den grønne omstilling, og jeg glæder mig til samarbejdet med medarbejdere, bestyrelse, Faaborg-Midtfyn Kommune og samarbejdspartnere.”
For yderligere oplysninger:
Hanne Christensen
Bestyrelsesformand
Tlf. 53 54 44 12
Mail: hanne.christensen.dk@outlook.dk
Brian Seeberg
Adm. Direktør
Tlf. 24 28 64 01
Mail: brianseeberg@gmail.com