Gå til indhold

Christian Møller fratræder som administrerende direktør i FFV Energi & Miljø A/S

Generel information

10. november 2025

Pressemeddelelse - Administrerende direktør Christian Møller har meddelt, at han fratræder sin stilling ved udgangen af april 2026.

Christian Møller har stået i spidsen for FFV Energi & Miljø siden 2017, og under hans ledelse har virksomheden gennemgået en betydelig udvikling med fokus på omkostningseffektiv drift, bæredygtige løsninger, åbenhed og god service til forbrugerne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

”Christian har haft en afgørende rolle i at styrke FFV som en moderne forsyningsvirksomhed med høje standarder for miljø, omkostningseffektivitet og hele tiden med forbrugerne i fokus. Bestyrelsen ønsker Christian alt det bedste med mere tid til private aktiviteter og takker ham for en stor og dedikeret indsats,” siger Hanne Christensen, bestyrelsesformand i FFV Energi & Miljø A/S.

Bestyrelsen vil nu igangsætte processen med at rekruttere en ny direktør. Indtil fratrædelsen fortsætter Christian Møller sit arbejde som administrerende direktør.

For yderligere oplysninger:
Hanne Christensen
Bestyrelsesformand, FFV Energi & Miljø A/S
Tlf. 53 54 44 12
Mail: hanne.christensen.dk@outlook.dk 

Del artikel

Relaterede nyheder