Gå til indhold

Er din buksbom angrebet af larver? Så skal den i Rest efter sortering

Renovation

9. juni 2026

Buksbom angrebet af buksbomhalvmøl-larver skal pakkes i en lukket plastpose og afleveres som Rest efter sortering på genbrugsstationen.

Flere haveejere oplever lige nu, at deres buksbom bliver angrebet af buksbomhalvmøl-larver. Hvis du fjerner angrebne planter eller afklip fra haven, er det vigtigt, at de sorteres korrekt.

Angrebet buksbom skal pakkes i en lukket plastpose og afleveres som Rest efter sortering på genbrugsstationen.

Det gælder både hele planter, grene og afklip med larver eller tydelige tegn på angreb.

Derfor skal det i restaffald

Buksbomhalvmøl-larver og deres æg kan sprede sig, hvis de kommer i haveaffald.

Ved at pakke materialet i en lukket plastpose og aflevere det som Rest efter sortering hjælper du med at begrænse spredningen til andre haver og naturområder.

Billede af buksbomhalvmøl-larven
Buksbomhalvmøl-larver og deres æg er invasive. Hvis de ender i haveaffaldet, risikerer de at sprede sig til andre haver og naturområder.

Er du i tvivl?

Spørg vores genbrugsvejledere på genbrugsstationen. De hjælper gerne med sorteringen.

Del artikel

Relaterede nyheder