Fælles affaldsløsning i midtbyen
I Faaborg midtby er kravene til sortering de samme som i resten af kommunen, hvor affaldet skal sorteres i 10 typer.
På grund af smalle stræder og baggårde er det dog ikke alle steder muligt at have individuelle affaldsbeholdere ved boligen.
Derfor er der i dele af midtbyen etableret fælles affaldsløsninger i form af nedgravede containere. Her sorteres restaffald og madaffald hver for sig.
Affaldsøerne i Faaborg midtby er nu etableret og tages i brug mandag den 31. august 2026.
Hvad gælder fra 31. august
Fra mandag den 31. august 2026 skal beboere i Faaborg midtby aflevere mad-, rest- og genbrugsaffald ved affaldsøerne i området.
De berørte husstande har fået besked via e-Boks.
Du kan bruge alle affaldsøerne i området.
