Gå til indhold

Avernakø, Lyø og Bjørnø

På øerne er affaldsordningen tilpasset de særlige transport- og pladsforhold. Derfor adskiller løsningerne sig fra fastlandet.

Affaldsordningen på øerne er anderledes

Som øboer sorterer du dit husholdningsaffald i flere fraktioner ligesom resten af kommunen, men afhentning, aflevering og faciliteter kan variere fra ø til ø.

Her kan du læse, hvad der gælder for den enkelte ø.

Find din ø:

Vælg din ø her og få den information, der gælder for dit område:

Sådan sorterer du affald på øerne

Husstandene på øerne sorterer husholdningsaffald i følgende fraktioner:

  • Dagrenovation (restaffald inkl. madaffald)
  • Plast
  • Mad- og drikkekartoner
  • Glas
  • Metal
  • Pap
  • Papir
  • Farligt affald

Det genanvendelige affald afleveres på øens minigenbrugsstation.

Enkelte affaldstyper kan ikke afleveres på øerne og skal i stedet afleveres på genbrugsstationer på fastlandet.

Dagrenovation

På øerne må restaffald og madaffald blandes sammen og afleveres som dagrenovation.

  • Avernakø og Lyø afhentes dagrenovation i sække ved skel mod vej én gang om ugen.
  • På Bjørnø afleveres dagrenovation på øens minigenbrugsstation.

Alle beboere får udleveret sække til dagrenovation.

Max 13 kg. pr. sæk
Sækkene må maksimalt fyldes op til stregen og veje højst 13 kg.

Har du perioder med ekstra meget affald, kan du mod betaling bestille ekstra sække.

Husk knude på posen
Det forebygger lugt, spild og skadedyr.

Minigenbrugsstationer på øerne

Alle tre øer har deres egen minigenbrugsstation, hvor du kan aflevere en række affaldsfraktioner som fx plast, glas, metal, pap, papir og mad- og drikkekartoner.

Minigenbrugsstationerne er tilpasset forholdene på øerne og drives lokalt. Her gælder:

  • Affaldet sorteres efter de opstillede fraktioner
  • Affaldet afleveres løst – ikke i poser
  • Dagrenovation må ikke afleveres på minigenbrugsstationen, medmindre andet er angivet for øen

Den præcise placering og hvilke fraktioner der kan afleveres, fremgår på den enkelte ø-side.

Affald afleveres løst
Nej tak til poser og indpakning.

Affald, der skal afleveres på fastlandet

Nogle affaldstyper kan ikke håndteres på øerne og skal afleveres på genbrugsstationer på fastlandet i Faaborg, Ringe, Broby eller Årslev.

Det gælder blandt andet:

  • Visse typer bygningsaffald
  • Særlige affaldsfraktioner
  • Asbest kan kun afleveres i Årslev.

Se altid den ø-specifikke side for at være sikker på, hvad der gælder for netop dit affald.

Farligt affald

Farligt affald som fx spraydåser, trykflasker, maling, kemikalier, olie- og kosmetikrester må aldrig komme i dagrenovationen.

På hver ø er der fastlagte afleveringssteder for farligt affald. Her kan du blandt andet aflevere:

  • Batterier
  • Småt elektronik
  • Spraydåser og trykflasker
  • Maling, lim og kemikalier

De præcise adresser finder du på den enkelte ø-side.

Brug for hjælp?

Du kan finde svar på de fleste spørgsmål om sortering og affaldshåndtering her på siden eller i vores app FFV Affaldsguide, hvor du også kan få hjælp til sortering og se anden praktisk information.

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 62611666 eller ffv@ffv.dk.