Gå til indhold

Asbestaffald

Sikker håndtering og korrekt bortskaffelse.

Retningslinjer for afhentning af asbestaffald hos private

FFV tilbyder at afhente bigbags med asbestaffald hos grundejere i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Sådan gør du:

Køb og placering af bigbag

Asbestbigbags kan købes på Faaborg Midtfyn kommunes genbrugsstationer.

📌 Krav til bigbags:

  • Bigbags skal være den kvadratiske model (130x130x120 cm) med løfteøjer.
  • Godkendt vægt skal overholdes (fremgår på bigbag) eller max 50 stk.

📌 Placering:

  • Placer bigbags på et plant underlag ved din husstand – max 5 meter fra fast kørevej og med løfteøjerne opad.
  • Der skal være 2 meter frirum rundt om bigbags og en frihøjde på minimum 8 meter i forhold til fx træer og lygtepæle.
  • Den faste kørevej skal være minimum 3,6 meter bred og 4 meters frihøjde og være godkendt til en kranbil op til 32 ton.
  • Bigbags må ikke placeres under strømførende ledninger og kabler.

Bigbags skal ved aflevering i Årslev være intakte, dvs. ingen huller eller bristede syninger.

Skader på kørevej (fliser, og lign.) er på ejers eget ansvar.

Pakning og emballering af asbestaffaldet

  • Asbest, der ikke støver (hele asbesttagplader), skal placeres direkte i bigbags.
  • Asbest, der støver (knækkede asbestplader, fliseklæb og andet asbestholdigt affald), skal befugtes og dobbeltemballeres i klar plast, inden det pakkes i bigbags.

Luk asbestbigbags forsvarligt. Husk at løfteøjerne skal vende opad. 

Chaufføren har ret til at afvise at tage gods med, hvis han ikke mener, det er forsvarligt emballeret.