Gå til indhold

TV-inspektion og forundersøgelser af kloakledninger ved Hudevad

Spildevand

9. marts 2026

Fra 23. marts til 9. april undersøger FFV Spildevand kloakledninger i området omkring Hudevad ved Årslev. Undersøgelserne skal give overblik over ledningernes tilstand og danne grundlag for en eventuel renovering.

FFV Spildevand gennemfører i foråret 2026 forundersøgelser af kloakledninger på strækningen mellem Davinde Byvej og Møllevej ved Hudevad.

Arbejdet er planlagt til perioden 23. marts til 9. april 2026 og udføres af vores tilknyttede entreprenører.

Sådan foregår undersøgelserne

Undersøgelserne gennemføres blandt andet ved hjælp af TV-inspektion af kloakledningerne. Her føres et kamera gennem ledningerne, så vi kan vurdere deres tilstand.

Inden TV-inspektionen bliver ledningerne spulet rene, så kameraet kan registrere eventuelle skader eller slid.

Markering af brønde

Hvis der findes brønde under terræn, vil de blive markeret med en pind. Efterfølgende kan en landinspektør hjælpe med at indmåle dem, og der kan i enkelte tilfælde blive foretaget en mindre opgravning omkring dækslet.

Grundlag for mulig renovering

Forundersøgelserne skal danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for renovering af kloakledningerne i efteråret 2026.

Kort over området

Området, hvor undersøgelserne gennemføres, fremgår af kortet nedenfor.

*Der tages forbehold for forhold, der kan påvirke tidsplanen.

Med venlig hilsen
FFV Spildevand A/S

Del artikel

Relaterede nyheder