Gå til indhold

Nyt spildevandsprojekt ved Horne

Spildevand

9. april 2026

Fra 20. april til 30. oktober etablerer FFV Spildevand en ny spildevandsledning ved Horne for at sikre en mere hensigtsmæssig håndtering af spildevand og drænvand.

FFV Spildevand går i gang med et større projekt ved Horne, hvor vi etablerer en ny spildevandsledning. Formålet er at håndtere spildevand og drænvand mere hensigtsmæssigt fremover.

I dag ledes begge dele gennem det samme system. Med den nye løsning bliver det muligt at håndtere vandet mere effektivt – til gavn for både drift og miljø.

Projektet er blevet muligt, fordi Faaborg-Midtfyn Kommune har tilvejebragt det nødvendige plangrundlag.

Hvad skal der ske?

Der etableres en ny spildevandsledning parallelt med den eksisterende. Den nye ledning skal fremover håndtere regn- og spildevand fra Horne by.

Den eksisterende ledning får samtidig en ny funktion som drænledning (rørlagt vandløb), hvor drænvand fremover ledes til Navsbækken i stedet for gennem spildevandssystemet.

I samme projekt udskifter vi også en ældre trykledning i området.

Tidsplan

Anlægsarbejdet forventes udført i perioden:
20. april – 30. oktober 2026*

Fotoregistrering

Inden arbejdet går i gang, foretager entreprenøren fotoregistrering i området. Det kan i nogle tilfælde blive suppleret med droneoptagelser.

Kort over projektet

 Kort over spildevandsledning i Horne

 

Rød: Ny fællesledning
Grøn: Drænledning efter frakobling af spildevand

*Der tages forbehold for ændringer, der kan påvirke tidsplanen.

Del artikel

Relaterede nyheder