Kæmpe-bjørneklo blomstrer i løbet af juni, hvorefter den smider op mod 5.000 frø!
Bekæmp den derfor INDEN 15. MAJ.
Kæmpe-bjørneklo er omfattet af lovgivningen om bekæmpelse af invasive arter. Det betyder, at du har pligt til at fjerne den fra din egen grund.
På Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside, kan du se, hvordan du skal gribe det an, hvis du har en Kæmpe-Bjørneklo på din grund: Klik her for at gå til Faaborg-Midtfyn Kommunes side (åbner ny side).
HUSK at beskytte din hud, før du går i krig mod din bjørneklo. Dens saft kan nemlig forårsage kraftigt udslæt.
Bortskaffelse
Smid den i en klar sæk og kør den på genbrugsstationen:
Her skal den i ’Rest efter sortering’, så vi ikke får spredt eventuelle frø! (IKKE haveaffald)
Husk først at kontakte personalet.
Hvis du ser Kæmpe-bjørneklo et sted i kommunen, opfordres du til at indberette det ved hjælp af applikationen ”Giv et praj”.