Gå til indhold

Spørgsmål og svar om dine beholdere

Få svar på de vigtigste spørgsmål om dine affaldsbeholdere, afhentning af affald og sortering her.

Sortering

Hvad sker der med affaldet bagefter?

I forbindelse med den nye affaldsordning har vi indkøbt 10 nye skraldebiler, der ligesom beholderne er delt i to rum, så affaldet ikke bliver blandet sammen.

Skraldebilen kan også samtidig tømme beholdere med ét rum: Så ryger restaffaldet bare udelukkende i rummet til restaffald.

Restaffaldet bliver kørt til forbrænding og forvandles til el og varme.

Madaffaldet bliver kørt til et anlæg, hvor det opløses i vand og blendet til en grød (pulp). Pulpen omdannes til CO2-neutral biogas og grøn energi. Det kan derefter bruges til rigtig mange ting, fx som brændstof til vores skraldebiler, busser eller lastbiler. Samtidig er der et restprodukt i form af gødning.

Glas/metal eftersorteres og sendes til genanvendelse. Det laves til glas og metal.

Pap/papir eftersorteres og sendes til genanvendelse. Det laves til nyt pap og papir.

Vi har stadig nogle få gamle skraldebiler med ét rum. De vil fortsætte med at tømme beholdere med én affaldstype.

Hvorfor skal vi blande det sammen i beholderen?

Det affald, der afhentes ved husstanden, bliver blandet sammen, fx glas og metal. Det gør vi af hensyn til antallet af beholdere hos dig og især for at spare på transporten. Skulle affaldet sorteres i de 10 affaldstyper ved husstanden, så skulle der stå 10 beholdere – og bilerne skulle køre i døgndrift. Derfor sorteres det efterfølgende på behandlingsanlæg.

genbrugsstationerne skal du stadig sortere de forskellige affaldstyper hver for sig. Orienter dig her på siden under genbrugsstationer, hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer.

Hvorfor skal vi sortere?

Den nye affaldsplan er en del af klimaaftalen 2020, der skal sætte skub i den grønne omstilling mod en grønnere affaldssektor og mere cirkulære økonomi.

Ifølge national lovgivning skal Faaborg-Midtfyn Kommune i 2022 genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald (pap, papir, glas, metal, madaffald, plast samt mad- og drikkekarton). På nuværende tidspunkt genanvender vi 42,7 % af husholdningsaffaldet.

Der skal altså handles for at nå i mål. Vi skal bruge vores ressourcer klogere, smartere og mere ansvarligt – og vi kan heldigvis alle sammen bidrage på en meget konkret og effektiv måde: ved at sortere mere affald til genanvendelse og mindre til forbrænding.

Rigtig mange er allerede gode til at sortere og bruger genbrugsstationerne aktivt.

Vi håber, at alle vil bakke op om affaldssorteringen.

Forkert sortering: Hvad sker der ved det?

I første omgang sker der ikke noget ved, at du kommer til at sortere forkert. Vi tilbyder råd og vejledning, hvis der sker fejl. Det er ikke sådan, at vi går og løfter lågene og tjekker i affaldsbeholderne, men grov fejlsortering er heldigvis ret tydelig ved tømning, så det bliver hurtigt opdaget og vi kan finde problemet.

Fejlsortering er et stort problem, fordi vi risikerer at måtte kassere affald, der ville kunne genanvendes. Det koster os alle sammen penge og er skidt for miljøet.

Sker fejlsorteringen gentagne gange kan det straffes med bøde.

Hvad med tekstil?

Indsamlingen af tekstil er udsat til tidligst 2023. Det gælder alle former for tekstiler og sko.

Derfor skal det stadig afleveres på din genbrugsstation.

Tekstiler, der kan genbruges, afleveres via genbrugsstationer til humanitære organisationer. Det skal afleveres i særlige containere til formålet.

Tekstiler til genanvendelse afleveres i pose på genbrugsstationen. Det eftersorteres.

Hvad gør jeg med støvende affald?

Aske, sod, kattegrus, mv. kan sagtens komme i din affaldsbeholder, men det skal være pakket ind i en tæt emballage, så det ikke blæser op i hovedet på renovationsmedarbejderen.

Beholderne

Hvordan får jeg affaldsbeholdere?

Dine beholdere leveres af og tilhører FFV Renovation. Vi sørger for at tømme dine beholdere, hvilket dækkes af din renovationstakst.

Det er dit ansvar at sørge for rengøring af dine beholdere. Beholdere, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end brug og slitage, herunder brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren.

Eventuelle skader eller bortkomst skal meddeles FFV Renovation.

Er du nytilflytter og mangler beholdere, så kontakt os.

Kan jeg få en anden størrelse beholder?

Viser det sig, at der er behov for en anden størrelse, efter du har taget beholderne i brug, kan du i perioden maj til august gebyrfrit skifte størrelse.

Ændringer af beholderantal og beholdertype sker via vores selvbetjening, borger.dk eller ved henvendelse til FFV Renovation.

Du kan ikke få en mindre beholder end 240 liter, da vi ellers risikerer, at affaldet sætter sig fast i dem.

Din genbrugsbeholder koster det samme uanset størrelse.

Hvad gør jeg, hvis jeg har for meget affald?

Har du i en periode ekstra affald, kan du bestille en ekstratømning.

Ved ekstra restaffald kan du fylde det i en klar plastsæk indtil næste tømning. Dertil skal du købe et affaldsmærke på din lokale genbrugsstation i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mærket bindes om din sæk, der placeres ved siden af din affaldsbeholder. Så tager vi den med ved næste tømning.

Ekstra genbrugsaffald kan afleveres på din genbrugsstation. Der er du altid velkommen!

Vælg den størrelse, du har behov for

Hvis du ofte har ekstra affald, fx som dagplejer, har du mulighed for at bestille en ekstra beholder. Kontakt kundeservice for mere information.

Du har også mulighed for at ændre din beholderstørrelse. Din genbrugsbeholder koster det samme uanset størrelse.

Må der komme pose i beholderne?

Nej, det må der ikke.

Madaffald skal smides i det grønne poser, som vi udleverer. Er du løbet tør, kan du hente nye på din genbrugsstation eller binde en pose på din affaldsbeholders håndtag, så leverer skraldemanden nye.

Restaffald skal i almindelige affaldsposer. Vi fraråder at bruge indkøbsposer, da de på grund af størrelsen kan sætte sig fast og stoppe beholderen og er svære at lukke tæt.

Pap/papir og glas/metal skal løst i beholderen.

Farligt affald skal helst være i originalemballage. Er det smidt ud, kan du bruge klare plastposer og skrive, hvad der er i.

Hvad gør jeg, hvis min beholder går i stykker?

Det er FFV Renovation, der leverer dine beholdere og sørger for at udskifte dem, når de går i stykker. Derfor skal du kontakte os, hvis din beholder går i stykker.

Hvorfor kan poseordningen ikke fortsætte?

Ifølge Arbejdstilsynet skal skraldemanden undgå løft af tunge sække.

Derfor får alle som udgangspunkt beholdere til affaldet. Beholderne bliver hægtet på skraldebilen, som løfter dem op og vender bunden i vejret på dem.

Sådan undgår du lugtgener og mider

Hvis du er bekymret for lugtgener om sommeren, kan du finde nogle gode råd her:

  • Dryp affaldet (især madaffald) godt af, inden du smider det ud, da væsken herfra både lugter og tiltrækker fluer.
  • Skrab emballagen så godt, du kan, så der ikke sidder madrester. Skyl eventuelt ved behov.
  • Sørg for, at din skraldepose er helt tæt, før du lægger den i din affaldsbeholder udenfor.
  • Luk affaldsposen med en god knude og undgå at overfylde posen. Smid hellere flere mindre fyldte skraldeposer ud end få meget
  • Undgå, at skraldeposen går i stykker ved at lægge den forsigtigt i affaldsbeholderen frem for at smide den. På den måde sikrer du bedre, at affaldet ikke løber ud i affaldsbeholderen.
  • Placér din udendørs affaldsbeholder i skygge.
  • Luk låget på beholderen ordentligt.
  • Rengør løbende din affaldsbeholder med vand og sæbe, fx ved at lægge den ned og spule den med haveslangen. Det kan forebygge lugt og maddiker. Du kan også bruge husholdningssprit, der er en effektiv bakteriedræber.

Ansvaret for at holde beholderen ren er dit ansvar. Læs evt. Regulativ for husholdningsaffald for mere information.

Afhentning

Hvornår tømmes beholderne?

Beholder/sæk skal være stillet frem senest kl. 5, gerne dagen før.

Mad- og restaffald afhentes hver 14. dag på en fast ugedag.

Glas/metal og pap/papir hentes hver 4. uge.

Plast & mad- og drikkekartoner hentes hver 6. uge.

Farligt affald hentes hver 26. uge. Det er en tilmeldingsordning.

Sommerhuse med tilknyttet affaldsøer får afhentet dagrenovation efter behov. De sommerhuse, der har beholder, får afhentet som ovenstående.

Ved helligdage kan afhentning ske forskudt, men i et sådant omfang, at det årlige antal tømninger overholdes.

Hvor meget må jeg fylde i min beholder?

Der er ingen regler for, hvor mange kilo du må fylde i din affaldsbeholder, men den skal kunne lukkes, kunne håndteres forsvarligt og den må ikke overfyldes.

Overfyldte affaldsbeholdere tømmes ikke, da regulativet for husholdningsaffald foreskriver, at skraldemanden ikke må tømme en affaldsbeholder, hvor låget ikke er lukket.

Kravet om, at låget skal være lukket, skyldes faren for mikrobiologisk påvirkning.

Har du ekstra affald?

Har du i en periode ekstra affald, kan du bestille en ekstratømning.

Ved ekstra restaffald kan du fylde det i en klar plastsæk indtil næste tømning. Dertil skal du købe et affaldsmærke på din lokale genbrugsstation i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mærket bindes om din sæk, der placeres ved siden af din affaldsbeholder. Så tager vi den med ved næste tømning.

Ekstra genbrugsaffald kan afleveres på din genbrugsstation. Der er du altid velkommen!

Hvis du ofte har ekstra affald, fx som dagplejer, har du mulighed for at bestille en ekstra beholder. Kontakt kundeservice for mere information.

Du har også mulighed for at ændre din beholderstørrelse. Din genbrugsbeholder koster det samme uanset størrelse.

Jeg har ikke fået tømt min beholder

Hvis du ikke har fået tømt din affaldsbeholder, er der en seddel på din beholder, der fortæller hvorfor.

Har du ikke modtaget en seddel med en forklaring, bedes du hurtigst muligt og senest på 3. dagen efter manglende tømning ringe til os på tlf. 62 61 16 66 eller skrive en mail på ffv@ffv.dk.

Husk at sætte din affaldsbeholder frem senest kl. 5.00 på tømmedagen, gerne aftenen før.

Hvorfor er der ikke ugetømning om sommeren?

Beholderen til mad- og restaffald tømmes hver 14. dag hele året.

Ugentlig sommertømning er en dyr service, som kræver ekstra mandskab og ekstra biler, der kun kører i de få måneder. Samtidig ser vi, at mange har brugt den ekstra plads i skraldespanden til genanvendelige materialer, i stedet for at sortere.

Ekstratømning

Hvis du vil have tømt din beholder oftere end hver 14. dag, er det muligt mod betaling at bestille en ekstratømning. Det er ikke en fast ordning, men en bestilling der skal foretages fra gang til gang.

Hvor skal jeg placere mine beholdere?

Opstilling af beholdere skal ske i henhold til § 9.6.

  • Adgangsvejen skal have jævnt og fast underlag af fliser eller asfalt
  • Standpladsen på grunden skal have jævnt og fast underlag af fliser eller asfalt
  • Ingen niveauforskel (trin) på standplads og adgangsvej
  • Adgangsvejen skal mindst være 90 cm. bred
  • Der skal være en frihøjde på mindst 2 m.
  • Der må ikke være stigninger på over 10 cm. pr. meter.
  • Der må ikke være trapper eller trin
  • Der skal være godt lys i den mørke tid
  • Der skal være ryddet for sne og saltet eller gruset
  • Håndtaget på skraldespanden skal vende ud mod skraldemanden
  • Havelåger skal kunne stå åbne af sig selv
  • Der skal være markeret med tydeligt husnummer

Skelordning

Hvis du har skelordning, skal din beholder have fast standplads ved dit skel eller sættes frem til tømning senest kl. 5 på tømmedagen.

Afhentning på grund

Grundejere kan mod tillæg få hentet affald på standplads, hvis afstanden fra standplads til matrikelskel er maksimalt 25 meter.

Du tilmelder dig hente-bringe ordningen ved at kontakte kundeservice. Se priser her.

Kan jeg blive fritaget?

Den nye affaldssortering gælder alle husstande i Faaborg-Midtfyn Kommune, herunder boligforeninger. Sommerhuse er også omfattet af den nye affaldsordning.

Vi skal mindske miljø- og klimabelastningen ved at øge genanvendelsen af affaldet. I 2020 genanvendte vi i Faaborg-Midtfyn Kommune 42,7 % af husholdningsaffaldet. Vi har brug for din hjælp til at sortere mere, så vi kan spare på ressourcerne og passe på miljøet.

Dispensation fra affaldsordningen for ubeboede boliger

En bolig, som har stået ubeboet i mere end 6 måneder, kan få dispensation fra kravet om tilmelding af beholder, indtil den bliver beboet igen.

Der kan yderligere søges om dispensation fra 6 måneders reglen, i de tilfælde hvor boligen står ubeboet på grund af at:

  • Ejeren er fraflyttet boligen permanent til plejehjem,
  • Ejeren arbejder i udlandet og boligen står tom, eller
  • Ubeboelig/længerevarende renovering.
  • Ved framelding af beholder skal der stadig betales boligbidrag.

Ubebyggede grunde

Ejere af ubebyggede grunde kan søge dispensation fra at være med i en affaldsordning, hvis der ikke er dagrenovation på grunden.

Andet

Hvad sker der på øerne?

På Lyø, Avernak og Bjørnø er transportmulighederne ikke de samme som i resten af kommunen, derfor er ordningen tilpasset de konkrete forhold på øerne.

Hvad gør jeg med storskrald?

Storskrald, herunder møbler med stof, madrasser og tæpper, kan bortskaffes på genbrugsstationerne som nu.

Du skal være opmærksom på, at du stadig skal sorterede de forskellige affaldstyper hver for sig på genbrugsstationerne – også selvom nogle af dem blandes sammen i din dagrenovation.

Det sker af hensyn til antallet af beholdere hos dig og især for at spare på transporten.

Orienter dig her på siden under genbrugsstationer, hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer.

Hvad koster den nye affaldsordning?