FFV´s sponsorpolitik

Som en del af FFV´s branding strategi, har FFV Energi & Miljø A/S nu nedskrevet en sponsorpolitik, der skal være med til at synliggøre virksomheden.

FFV lægger fokus på projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune, der handler om børn i bevægelse, miljø samt andre sundhedsfremmende projekter.

Valg af sponsorstøtte skal altid stemme overens med FFV´s vision, mission og værdier.

Sådan søger du om sponsorstøtte

Send en kort beskrivelse om din forening, organisation eller projekt samt en begrundelse for, hvorfor FFV skal yde sponsorstøtte.

Ansøgningen behøver ikke være lang, det eneste krav vi stiller er, at den passer ind i ovenstående sponsorpolitik.

Forudsætningen for at FFV støtter et projekt er, at virksomheden profileres på eksempelvis banner, reklametrøjer, infoskærme m.m.

FFV støtter op til 15.000 kr. og to gange årligt vurderes de nye ansøgninger.

Bestyrelsens formand, direktøren og kommunikationsmedarbejderen beslutter i samråd de projekter, FFV ønsker at yde sponsorstøtte til.

Send din ansøgning til ireag@faaborgmidtfyn.dk 

Har du spørgsmål kan du kontakte vores kommunikationsmedarbejder på tlf.: 7253 2815.

Vi glæder os til at høre fra dig 


Nu er ffv.dk en CO2 neutral hjemmeside

FFV Energi og Miljø A/S har nu fået en CO2 neutral hjemmeside.

Baggrunden for initiativet er, at internet- og computerbrug i dag er årsag til mere CO2-udledning end luftfarten på grund af det store strømforbrug.

Initiativet går ud på, at virksomheder – store som små og fra alle brancher – går sammen om at neutralisere den CO2, deres hjemmesider udleder.

Der laves en tilsvarende miljøforbedring, som opgjort i sparet CO2, svarer til vores hjemmesides CO2 udledning.

Ordningen administreres af IngenCO2.dk, der holder til i Forskerparken i Århus. De foretager CO2 neutraliseringerne ved opførelse af nye og vedvarende energikilder (eksempelvis ved opstilling af vindmøller) samt ved køb af certificerede CO2-kvoter, der tilses i Energistyrelsen.

FFV Energi og Miljø A/S er gået ind i projektet, fordi vi på alle områder ønsker at profilere os som en virksomhed med en grøn profil.





Beredskabsøvelse i FFV Fjernvarme A/S

Onsdag den 16. juni afholdt FFV Fjernvarme A/S i samarbejde med FFV Erhverv A/S og FFV EL A/S en beredskabsøvelse, der skal gøre virksomheden klar til pludselig strømsvigt.

Ved strømafbrydelse kan FFV Varme A/S ikke producere varme, og produceres der ikke varme, opstår der en nedkøling af fjernvarmeanlægene, som kan give utætheder på fjernvarmerørene.

Til alle vores kunder kan vi informere om, at øvelsen gik godt, og at vores beredskab er parat til at håndtere pludseligt strømsvigt. 

Sidste gang FFV Energi og Miljø A/S gjorde brug af sit beredskab var under orkanen i 1999.

FFV´s kerneværdier

FFV inddrager i øjebliket alle sine medarbejdere i tolkningen af virksomhedens nye kerneværdier.

Læs om vores vision, mission og kerneværdier her.

FFV Energi & Miljø A/S - Sundvænget 5 - 5600 Faaborg - Tlf.: 62 61 16 66 - Fax: 62 61 16 41 - Mail: ffv@faaborgmidtfyn.dk